Depression

Depression hos børn og unge

Depression er en alvorlig psykisk lidelse, der påvirker mennesker i alle aldre, herunder også børn og unge. En depressiv tilstand rækker ud over almindelig tristhed eller de sædvanlige humørsvingninger, som mange unge oplever som en del af deres udvikling. En depressiv tilstand kan føre til en dybere og vedvarende følelse af irritabilitet, tristhed, manglende energi, håbløshed, værdiløshed og mangel på interesse eller glæde ved livet. For forældre er det afgørende at kunne genkende tegnene på depression, da tidlig intervention kan gøre en betydelig forskel for barnets eller den unges fremadrettede trivsel.

Tegn på depression hos børn og unge

En depressiv tilstand kan være lidt sværere at genkende hos børn og unge, da børn og unge ikke har samme sprog for følelser som voksne, og i en tidlig alder oftere udtrykker deres følelser gennem adfærd snarere end ord. Nogle af de tegn, forældre bør være opmærksomme på, inkluderer:

Børn og unge med ubehandlet depressiv tilstand

Børn og unge, der kæmper med depression, kan opleve betydelig mistrivsel, som kan påvirke alle aspekter af deres liv, og som kan manifestere sig i form af dårligere skolepræstationer, konflikter med venner og familie, social tilbagetrækning, negativt selvbillede eller selvskadende adfærd som et råb om hjælp eller som en uhensigtsmæssig strategi til at håndtere smertefulde følelser på.

Hvad skal forældre være opmærksomme på?

Forældre bør være særligt opmærksomme på pludselige ændringer i adfærd, humør eller personlighed, som ikke kan forklares som en del af barnets normale udvikling. Vær opmærksom på ændringer i skolearbejde, tab af interesse i aktiviteter, ændringer i spise- eller sovemønstre, eller udtalelser, der antyder selvbebrejdelser, opgivenhed eller håbløshed.

Kan udredning og behandling hjælpe?

Hvis I genkender tegn på depression hos jeres barn eller teenager, er det vigtigt at søge professionel hjælp. Der findes effektive behandlinger for depressive tilstande hos børn og unge, herunder terapi, psykoedukation(læren om sygdommen), støttende samtaler og i nogle tilfælde medicinsk behandling som supplement.