Hvis dit barn lider af angst eller har en tendens til at bekymre sig så meget, at I som forældre kan se, at barnet trækker sig fra situationer eller aktiviteter det ellers gerne vil deltage i, så kan det være at et Cool Kids forløb vil hjælpe jer.
I VIVA tilbyder vi individuelle behandlingsforløb, ved en certificeret og erfaren børne- og ungepsykolog, der trygt støtter jer og jeres barn igennem 10 strukturerede terapisessioner.
Et Cool Kids-forløb er et behandlingsforløb til både barnet/den unge og til forældrene med henblik på at familien bliver klogere på angsten og hvordan den håndteres sammen.
Et Cool Kids forløb er et manualbaseret behandlingsprogram der er målrettet børn mellem 9 -12 år (Cool Kids) eller 13 -17 år (Chilled), og som kan afhjælpe let til moderat angst, OCD eller specifikke fobier.
Alt efter barnets alder vil dele af sessionerne være alene med barnet eller den unge. Men I som forældre vil blive inddraget ved hver session. At forløbet er manualbaseret betyder, at barnet/den unge har en arbejdsbog som indeholder tematikker og arbejdsark, der vil blive taget udgangspunkt i ved hver session. Forældrene har også en arbejdsbog, som parallelt med barnets arbejdsbog støtter forældrene i at arbejde med, håndtere og udfordre barnets angst eller undgåelsesadfærd.
Forløbet er i udgangspunkt 1 session om ugen til en start, hvorefter der gerne kan gå lidt længere tid mellem sessionerne hen mod slutningen, når I som familie er godt rustet til at arbejde med angsten selv.
Tidlig udredning og behandling kan være afgørende for at hjælpe børn og unge med at håndtere angst. Behandlingsmuligheder kan omfatte terapi, såsom kognitiv adfærdsterapi, der hjælper barnet med at forstå og ændre tankeprocesser, der bidrager til angsten. I nogle tilfælde kan medicin også være en del af behandlingsplanen.