Angst

Angst hos børn og unge

Mange børn og unge oplever i perioder af deres liv at føle sig urolige eller bekymrede, og angstfølelse er en del af den normale psykologiske udvikling. Normale angstreaktioner opstår ofte i specifikke situationer, som for eksempel eksamener, og aftager igen, når situationen er overstået. Angstreaktionen vil være proportional med situationen. Følelsen af angst hjælper barnet med at udvikle coping-mekanismer til at håndtere udfordringer og stressende situationer, men hvis angsten bliver vedvarende eller overdrevent i forhold til situationen, og begynder at forhindre barnet eller den unge i at indgå i dagligdagsaktiviteter, kan det tyde på en angstlidelse, der kræver opmærksomhed.

Hvad er angst?

Angst er en følelse af frygt, bekymring eller nervøsitet, som i nogle tilfælde opstår uden grund, og andre gange opstår som reaktion på stress og belastning. Hos børn og unge kan angst komme til udtryk i forhold til skole, sociale situationer, specifikke situationer eller andre områder af deres liv. Symptomerne på angst kan variere meget, men nogle almindelige tegn kan omfatte:

Konstante bekymringer eller frygt, der virker overdrevne i forhold til situationen.
Fysiske symptomer som mavesmerter, hovedpine, hurtigt hjerteslag, eller træthed.
Ændringer i adfærd, som for eksempel undgåelse af sociale situationer eller skole.
Søvnproblemer, herunder vanskeligheder med at falde i søvn eller forblive sovende.
Koncentrationsbesvær, hvilket kan påvirke skolearbejdet.

De forskellige angstlidelser:

Børn og unge kan udvikle forskellige former for angsttilstande, som nævnt nedenfor:

Generaliseret Angst: Børn og unge med generaliseret angst bekymrer sig overdrevent om mange forskellige ting, såsom skole, familiens velbefindende, eller fremtiden. De kan synes at være konstant nervøse og har ofte svært ved at slappe af.
Social angst: Børn og unge med social angst oplever ofte en intens frygt for sociale situationer eller præstationer, hvor de føler sig observeret eller bedømt af andre. Børn og unge med social angst kan undgå sociale interaktioner, hvilket påvirker de sociale udvikling og venskaber.
Separationsangst: Separationsangst er et almindeligt fænomen i yngre børns udvikling, men når frygten for at blive adskilt fra forældre eller omsorgspersoner bliver ekstrem i forhold til barnets alder, kan det være udtryk for separationsangstlidelse. Børn kan opleve ekstrem uro ved tanken om at være væk fra deres forældre, og have voldsomme reaktioner i afskedssituationer, ligesom det kan være svært at sove udenfor hjemmet.
Specifikke fobier: Børn og unge med specifikke fobier kan have en intens og urimelig frygt for specifikke objekter eller situationer, såsom dyr, mørke, højder eller at flyve. Angsten kan fører til undgåelsesadfærd, der begrænser barnets eller den unges aktiviteter.
Panikangst: Børn og unge med panikangst kan opleve pludselige anfald af intens frygt eller panik, som kan inkludere fysiske symptomer som hjertebanken, svedtendens, rysten eller følelsen af at kvæles.

Hvad skal forældre være opmærksomme på?

Børn og unge med udiagnosticeret eller ubehandlet angst kan opleve betydelig mistrivsel. Dette kan komme til udtryk gennem social isolation, lavt selvværd, akademisk underpræstation og i alvorlige tilfælde, depression eller selvskadende adfærd. Det er derfor vigtigt, at forældre og omsorgspersoner er opmærksomme på angstsymptomer på tidligt stadie. Man kan som forældre i dagligdagen forsøge at lægge mærke til og have fokus på følgende:

Opmærksomhed på om barnet eller den unge udtrykker konstante eller intense bekymringer, for eksempel om ting som skole, venner, eller verdenssituationen, og hvor bekymringerne ikke lettes af beroligelse.
Opmærksomhed på om barnet eller den unge klager over fysiske symptomer som for eksempel hyppige klager over mavesmerter, hovedpine, kvalme, eller en uforklarlig følelse af "at være rastløs" uden en forklarlig årsag.
Opmærksomhed på om barnet eller den unge har søvnvanskeligheder, som for eksempel problemer med at falde i søvn, hyppige opvågninger eller mareridt relateret til deres bekymringer.
Opmærksomhed på om barnet eller den unge begynder at udvise undgåelsesadfærd og bliver mere tilbagetrukket eller pludselig har modstand mod aktiviteter og aktivt begynder at undgå situationer, der kunne fremkalde angst, såsom sociale begivenheder, skole eller offentlige steder.
Opmærksomhed på om barnet eller den unge pludselig ændrer adfærd, humør eller rutiner, og for eksempel bliver mere irritabel eller mere grædende, eller pludselig ikke har overskud til skolearbejde.

Kan en udredning og behandling hjælpe?

Tidlig udredning og behandling kan være afgørende for at hjælpe børn og unge med at håndtere angst. Behandlingsmuligheder kan omfatte terapi, såsom kognitiv adfærdsterapi, der hjælper barnet med at forstå og ændre tankeprocesser, der bidrager til angsten. I nogle tilfælde kan medicin også være en del af behandlingsplanen.